Spillerbrev 2

Velkommen til spillerbrev 2.
Har du ikke læst spillerbrev 1, er det vigtigt at du læser det her: Spillerbrev 1

Ankomst

På kortet herunder kan I se kørselsretning, lejre, parkering, m.v.
Ved indkørsel til området, markeret med “Ankomst”, vil der være mulighed for at få en printet infofolder.
Vi deler en video af ankomstvejen inden Krigslive.

OBS: Alle biler skal have en seddel liggende synligt i forruden med [Navn + Mobilnummer + Enhed + Hærside] inden de køre ind på området. Lav den hjemmefra så den ligger klar ved ankomst. Lad sedlen ligge i forruden under scenariet.

Når I køre ind på området er det vigtigt at I køre langsomt. Grusvejene støver rigtig meget og der er mulighed for at dækkene slynger småsten afsted der rammer nogen.

Der er drop-off zoner ved hver lejer, Averland har to. Ved drop-off zonerne kan man aflæsse sin bil. Når bilen er aflæsset skal den fjernes med det samme. Vi er rigtig mange mennesker der skal igennem, så tænk over at placere dit udstyr så det genere mindst muligt for andre, og få det fjernet hurtigt.

Krigslive Crew bære røde kasketter. Har du brug for hjælp så se efter en rød hat. Sørg for at følge deres instrukser.
Kortet kan downloades her: Off-game kort

Parkering

Der er mulighed for at parkere ved nær- og fjernparkering. Begge parkeringszoner er på den samme vej.
Vi har desværre ikke mulighed for at understøtte handikapparkering for vores deltagere tættere på området.

OBS: Det er strengt forbudt at standse og parkere nogen andre steder da det er militært område og vi skal sikre brandveje. Det gælder også området ved Skydebanen og Gården.

Armbånd

Man kan få udleveret armbånd/check-in ved støttepunktet Gården på følgende tidspunkter: onsdag kl. 15-16 + 20-21, torsdag kl. 10-11. Armbåndet skal bæres under hele Krigslive. Går dit armbånd i stykker tager du det med op til HQ ved støttepunkt Gården og får det byttet til et nyt.

Røde armbånd = Deltagere og crew under 18 år.
Gule armbånd = Deltagere og crew over 18 år.
Guld armbånd = Stab og arrangører.

Ild og gasblus

Da vi er blevet rigtig mange deltagere er vi kommet op i en strengere kategori i forhold til brandsikkerhed.
Vi har opdateret reglerne for bålsteder, ild og gasblus under praktisk info: Find det her.

OBS: alle bålpladser/gasgrill skal have en håndslukker.
OBS: Der vil blive udført brandtilsyn under Krigslive.

Tilladelse til at grave

Vi opfordrer alle hold til at tage spader med til at udjævne soveområder (jorden kan være meget ujævn), eller grave rander i tilfælde af kraftig regn. Rander og huller i jorden skal fyldes op og området genetableres ved nedpakning.

Toiletter og bad

Vi har sanitet ved støttepunkterne Skydebanen og Gården. Vi har lækre toiletter og bade, men det kommer med en risiko for at gå i stykker. Sidste år måtte vi lukke alle bade i den ene lejr fordi der gentagende gange blev smidt vådservietter i toiletterne.

OBS: Det er strengt forbudt at dumpe andet i toiletterne end afføring og toiletpapir.

Vi har begrænset kapacitet i vores ceptiktanke og der skal slamsuger ud og tømme flere gange under Krigslive. Jo mere vi spare på vandet, jo færre gange skal vi have en slamsuger ud, og jo færre penge skal vi bruge på slamsugere. At spare på vandet er også godt for miljøet og vi mindsker kø til badene.

OBS: Tag korte bade og sluk for vandet undervejs. 

Vand

Man kan hente vand ved støttepunkterne Skydebanen og Gården.
Det er enhederne og deltagernes eget ansvar at tage nok vand med i felten. Husk at vi er ude og kæmpe i tre timer af gangen.
Der vil være en begrænset mængde reservevand i felten.

Strøm

Der er mulighed for at oplade mobiltelefoner og powerbanks ved støttepunkterne Skydebanen og Gården. Opladning foregår på eget ansvar.
Der er begrænset strøm output. Bliver systemet overbelastet går sikringerne og dermed strøm til mange vigtige ting som toiletter og bade.

OBS: Det er ikke tilladt at benytte elkedler og andre elektriske apparater der trækker store mængder til Krigslive. 

Køleplads

Der er køletrailere ved støttepunkt Skydebanen og Gården. Vi har begrænset plads i trailerne. Fordelingsnøglen er 0,5 kasse per 10 deltagere. En kasse er defineret som 40x80x40 cm. Alle hylder vil være markeret med enhedsnavn.
Enheder af 5-10 spillere = 0,5 kasse
Enheder af 10-20 spillere = 1 kasse
Enheder af 20-30 spillere = 1,5 kasse
Enheder af 30-40 spillere = 2 kasser
Osv.

Affald

Vi affaldssorterer efter bio (mad), plast, metal, glas, rest og pant.
Sørg for at sortere i jeres lejr. Der skal benyttes gennemsigtige skraldesække, bioposer skal dog bruges til madaffald. I skal selv medbringe jeres skraldesække og poser.
Der er “containere” ved støttepunkt Skydebanen og Gården.

OBS: Batterier, flasker under tryk (ex: gasflasker, hårspray o.li.) og øvrig farligt/giftigt affald skal deltagerne selv tage med hjem og bortskaffe.

Sikkerhed

Vi har opdateret info om sikkerhed. Det er vigtigt at alle har en basisforståelse af sikkerhed til Krigslive.
Samaritter vil være placeret ved støttepunkt Skydebanen.
Læs det hele her: Sikkerhed

Samarbejdsaftale med Epic Armoury

Vi kan med glæde fortælle at vi har indgået en samarbejdsaftale med Epic Armoury. Aftalen er en toårig aftale der dækker Krigslive XX (2025) og Krigslive XXI (2026). Aftalen vil på ingen måde berøre deltagere til Krigslive XX (2025).
Som en del af aftalen modtager Krigslive blandt andet nye telte og udstyr som vi får adgang til allerede i år. Telte og udstyr vil blive ejet af Bifrost og videregivet til de nye arrangører efter 2026.
Vi glæder os til at dele flere detaljer om den spændende aftale på bagsiden af Krigslive XX (2025).

Rollespil med euroforiserende stoffer

Vi har erfaret at nogle enheder og deltagere synes det er sjovt at spille rollespil omkring at ens rolle tager bevidsthedsudvidende stoffer. Af hensyn til at kunne håndhæve vores politik om off-game euroforiserende stoffer, er det ikke tilladt at rollespille med in-game euroforiserende stoffer som ligner off-game euroforiserende stoffer, f.eks. hvidt pulver. Er det en type spil man gerne vil spille, opfordrer vi til at bruge lakridsrod som rekvisit for “Weirdroot” som er loremæssigt kendt i Warhammeruniverset som en form for morfin.

In-game kort

Vi har fået designet et fedt in-game kort. Der vil blive udleveret 1 kort til hver enhed i A4 størrelse. Hvis man selv ønsker at printe det, kan det hentes her i A3 størrelse: In-game kort A3

Historien

3. akt af konflikten der leder op til Krigslive XX kan nu læses her: Konflikten

Portspil og besøg i fjendens lejr

Vi er i krig, vi er ikke på øvelse! Vi ønsker i år at forstærke følelsen af at fjendens lejr ikke er et sted man bare lige går ind. Blandt andet har vi bygget mure og porte som fungere som indgang til hver lejr. Den eneste in-game vej ind og ud af lejrene er gennem porten. Den eneste grund til at gå off-game ind i fjendens lejr, er fordi man har et off-game ærinde.

Som spiller skal man forvente at komme til at stå portvagt. Husk at spille med og gør spillet sjovt. Det er okay at lade sig narre af en forklædning, et falskt brev eller bestikkelse. Samtidig vil vi gerne opfordrer til at man ikke besøger fjendens lejr bare for at hænge ud. Gå i stedet hen til dine naboer i egen lejr og lær dem bedre at kende.
Du kan læse mere om portvagt og infiltrering af lejre i Spil og Setting dokumentet på side 13: Setting

 

Efterfest

Efterfesten bliver afholdt ved støttepunkt Skydebanen. Den begynder kl. 20:30-22:00 med beerpong turnering. Find en enhed og udfordrer dem til beerpong, tag eget bord, kopper, bolde og drikkevare med. Fra kl. 22:00 vil der være dansegulv. Festen lukker kl. 02:00. 
Der vil ikke blive solgt drikkevare til efterfesten, medbring dit eget. Medbring også gerne egne borde, bænk og stole.
I tilfælde af regn har vi begrænsede pladser i tørvejr.

Tyveri og forsikring

OBS: De eneste to ting der må stjæles i spillet til Krigslive er in-game pengesedler og hellige relikvier fra de to stabe.

Selvom vi har lejet området vi spiller på kan vi ikke garanterer at der ikke kommer civile forbi. Vi opfordrer til at lade være med at efterlade værdigenstande i bilerne eller elektronik til opladning uden opsyn. Alle genstande der medbringes er på eget ansvar og det er din egen forsikring der skal dække hvis der kommer en skade eller bortkomst.

Slagtræf

Alle der har købt et eller flere kortdæk med Slagtræf har mulighed for at hente dem hos Valentin i Sorten Sols lejr hos Averland hæren. Det vil også være muligt at hente dem torsdag kl. 11:50 foran Ostland lejeren inden arrangørbriefing.

Udgivede dokumenter

Scroll to Top
Krigslive XX